Kontakt Forside

Tlf: 61 61 10 19 | Email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Find og følg os på: linkd gogle

Guide: identifikation, vurdering og administration af et projekts risici

Det kan være en kunst at håndtere et projekts mange opgaver og løbende holde det overblik som skal sikre, at projektet overholder tidsplanen og ikke skrider.

Hvordan du kan identificere de tegn, som kan tyde på, at et projekt kan være i problemer og dernæst vurdere og administrere projektets risici kan du læse mere om i denne artikel.

Få 6 gode råd til at udarbejde og overvåge en realistisk tidsplan her.

administration-af-risici-projekt
Identifikation


Først og fremmest bør du forestille dig, hvad det er, der potentielt kan gå skævt, hvad du vil gøre hvis det sker og hvad risikoen er for at det sker. Derefter gælder det om at holde øje med de faktorer, som kan give en indikation om, at projektet er ved at være i problemer og dermed kan fejle.

Hvilke faktorer der eksempelvis kan være tale om har vi listet her:

• En lille varians i tidsplanen eller budgettet begynder at blive større, især tidligt i projektet.
• Du opdager, at der stadig bliver arbejdet på afsluttede opgaver.
• Hvis du er nødt til at stole på uplanlagt overarbejde for at ramme frister, især tidligt i projektet.
• Holdmoralen begynder at falde.
• Leverancekvalitet eller servicekvalitet forringes.
• Tid til kvalitetskontrol, testaktiviteter og projektstyring begynder at blive knap i forhold til hvad der er planlagt i den oprindelige tidsplan.

Disse situationer kan bevirke, at risikoen for at projektet fejler stiger markant. Derfor kan det være en god ide at synliggøre den egentlige risiko gennem risikoanalyse- og styring. Det gør dig i stand til at drage til handling ved pludselig opståede problemer. En mulighed som ses ved først at vurdere og dernæst administrer projektets risici.

Læs mere om risikoanalyser her.

Vurdering

For hver identifikation af en potentiel advarsel og risiko, bør du bestemme sandsynligheden for, at problem vil opstå, og dertil den potentielle indvirkning på projektet.

Her kan det være en god ide at vurdere de enkelte risici efter følgende paramenter:

• Høj risici, som bør have specifikke planer for hvordan de forebygges og nedbringes.
• Medium risici, som bør evalueres for at se, om de skal forvaltes proaktivt.
• Ubetydelige risici, som påvirker projektet, men ikke har en afgørende indflydelse på projektet.

Når projektet starter, bør du fortsat og med jævne mellemrum udføre en opdateret risikovurdering gennem hele projektet. Det bør du gøre for ikke mindst at afgøre, om andre risici er dukket op, eller eksisterende risici skal behandles anderledes.

Administration

Det grundlæggende i at styre tidsplanen, lægger i at administrere de planlagte opgaver og dertil risici, specielt de kritiske aktiviteter, som er nødvendig for at projekt kan gennemføres. Derfor er det alfa omega at projektets risici administreres løbende og at der gribes til handling ud fra risikovurderingen. Denne administration kan fx bestå i at:

• Overvåge de identificerede risici
• Gribe til handling ud fra den enkelte risikovurdering
• Inddrage og orientere interne som eksterne personer i det omfang, hvor det er nødvendig

Har du spørgsmål eller kommentere til denne artikel er du velkommen til at kontakte os her.

CWP flgplinkedin

Relaterende artikler:

6 gode råd: Sådan udarbejder og overvåger du en realistisk tidsplan
5 råd som øger sandsynligheden for et succesfuldt projekt
Sådan definerer og måler du projektets succeskriterier med en målrettet projektplan