Når hovedtidsplanen bliver godkendt – men styringen stadig mangler
I mange bygge- og anlægsprojekter bliver hovedtidsplanen hurtigt projektets baseline.
Planen bliver godkendt, men det betyder ikke nødvendigvis, at projektet har reel kontrol over fremdriften.
For når tidsplanen begynder at skride, er problemerne ofte opstået langt tidligere:
- Manglende beslutninger
- Uklare kravspecifikationer
- Uafklarede grænseflader
- Utilstrækkelig koordinering
- Projekteringsleverancer, som endnu ikke er modne nok
Dermed kan hovedtidsplanen være sårbar allerede fra projektets begyndelse.
Hovedtidsplanen er mere end et administrativt dokument
I AB 18 er hovedtidsplanen mere end blot et administrativt dokument. Entreprenørerne bidrager med deres arbejdstidsplaner, mens bygherren koordinerer projektets samlede tidsmæssige forhold.
Det kræver en fælles forståelse af:
- Planens forudsætninger
- De vigtigste afhængigheder
- Kritiske beslutningspunkter
- Projektets væsentligste risici
Måske er det også derfor, at mange projekter i praksis ender med at styre mere efter ugeplaner end efter hovedtidsplanen.
Ikke fordi hovedtidsplanen er uvigtig – men fordi virkeligheden ændrer sig hurtigere, end den oprindelige plan kan følge med til.
Tre tidsplaner med hver sin funktion
De bedst styrede projekter er ofte dem, hvor:
- Hovedtidsplanen skaber retning
- Arbejdstidsplanerne skaber koordinering
- Ugeplanerne skaber fremdrift i praksis
Hovedtidsplanen skal derfor ikke alene vise, hvornår aktiviteterne forventes udført. Den skal også skabe sammenhæng mellem beslutninger, projektering, leverancer og udførelse.
Det vigtigste spørgsmål før godkendelsen er derfor ikke kun: Kan tidsplanen godkendes?
Men også: Er projektet organisatorisk og teknisk modent nok til, at tidsplanen kan bruges som et reelt styringsværktøj?