Bygningsstyrelsen har pr. 1. juli 2017 indført kravet om funktionsafprøvning af tekniske installationer. Det vil sige, at en række bygningsinstallationer skal have foretaget en funktionsafprøvning inden ibrugtagning af bygningen. De nye krav er en styrkelse af de allerede eksisterende krav til eftervisning af installationers ydeevne i de gældende standarder for ventilation, varme- og køleanlæg, belysning og elevatorer.

Bygningsstyrelsen tager udgangspunkt i bygningsstyrelsens egne udviklede system ”Performertest”, som er en del af aftalegrundlaget for arbejde i statslige bygninger, og vejledninger er således baseret på erfaringer, der er opnået i statslige bygninger, hvor performertesten har været et grundlag.

Verifikationen (test og dokumentation) sker ved milepæle i udførelsesperioden, og verifikationerne er hurtige at gennemføre, hvis byggeriet er klar. En godkendt verifikation betyder, at en procentdel af entreprisesummen kan udbetales. Erfaringerne med implementeringen af metoden i en række byggerier viser, at der er store udfordringer med at opnå, at byggerierne er klar til verifikationerne.

CTS-anlægget bliver omdrejningspunktet for verifikation af resultatet ved opstilling af log med mere.

HVAD STILLER DET AF UDFORDRINGER TIL PLANLÆGNINGEN AF BYGGERIET?

Situationen i dag.

I dag er byggeriet planlagt som fig. 1, hvor udførelsen foregår parallelt med en afsluttende fælles visuel aflevering. Visuel aflevering forstås som en gennemgang af bygningen, hvor bygningen gennemgås for, at de fysiske funktioner er til stede – eksempelvis sikres det, at vinduer, døre, lofter og overflader er i den kvalitet, som er aftalt i udbudsmaterialet.

Der er i de sidste år reserveret tid i planlægningen til ”commissionen”. I de fleste tilfælde bliver commission-processen udvandet, fordi der ikke har været mulighed for at skabe de forudsætninger, der er nødvendige for denne proces. Eksempelvis kan det være, at der ikke er permanente døre, lokaler er støvfulde, eller at installationer er afdækkede før færdiggørelse af andre aktiviteter i bygningen.

Fig 1.

Performertesten bliver således en integreret del af byggearbejdet, hvor det sikres, at alle enheder fungerer efter hensigten før den officielle færdiggørelse.

Før denne performertest blev en realitet, afspejlede den estimerede byggetid ikke den reelle byggetid. Oftest ville byggeriet blive færdiggjort for, at man så fandt ud af, at installationerne i bygningen ikke virkede ordentligt. Det betød så, at der skulle foretages en masse ekstraarbejde, der nu forhåbentlig bliver undgået takket være performertesten. I mere moderne bygninger i dag udgør bygningens installationer cirka 30 % af hele byggearbejdet, mens denne procentsats for bare 20 år siden var under 10 %.

Fig 2.

HVAD BETYDER DET FOR FREMTIDENS PLANLÆGNING?

Ved tilrettelæggelse af fremtidige byggerier bliver det nødvendigt at opdele og acceptere, at alle aktiviteter ikke kan udføres parallelt, og det bliver nødvendigt at acceptere, at bygningsarbejdet inklusiv tilknyttet installationsarbejde skal være afsluttet i god tid, således at de fysiske forudsætninger for indregulering, funktionsafprøvning og test er til stede. Der skal ligeledes afsættes tid til fejlretning af såvel projektering og udførelsesfejl, således at der er et robust grundlag for performertesten.

Det vil formodentlig medføre, at byggetiden vil blive forlænget med 1-3 måneder alt afhængig af bygningens kompleksitet.

En måde at organisere processen er som fig. 2.